Metode

Innovationsslangen

Fredag 28. marts 2014

Fase 1: Forventningsafklaring/fastsættelse af ambitionsniveau.

I fase 1 bestemmer man ambitionsniveauet. Dette er vigtigt for det videre arbejde, da man på den måde finder ud af hvor dybt man skal gå med sit projekt, samt i hvilken retning man skal bevæge sig.

I vores projekt har vi i fase 1 lavet vores forventnings- og samarbejdsaftale med hinanden, men også som gruppe i forhold til vores vejleder, AND. Vi har ydermere afdækket i hvilken retning, vi vil forsøge at gå, så vi alle er på samme plan. Vi har også snakket om hvad vi kunne tænke os at få ud af dette projekt, og den problemstilling, som vi har valgt, samt hvilke personer vi evt. kan tænke os at involvere. Vores forskellige læringsstile fik vi snakket om, så vi kan tage hensyn til hinanden i vores arbejdsproces.

(3, 4)

Fase 2: Research.

I fase 2 skal man sætte sig ind i brugerens verden, og finde ud hvad de udtalte og uudtalte behov er. Dette skal gøres for at kunne innovere ud fra, hvad behovene er, for at kunne forbedre forholdene for brugeren.

I denne fase findes der mange forskellige metoder til indsamling af data. Vi vil blot nævne vores egne metoder.

Vi har i denne fase anvendt kvalitative semistrukturerede interviews, som vi har optaget på video. Da vi har begrænset tid til vores projekt, mente vi, at denne metode kunne give os flest mulige oplysninger på kortest tid. Vi valgte det semistrukturerede interview, da vi havde en rød tråd at gå efter, men vi ville ikke ”lægge ordene i munden” på den interviewede. Dog var det vigtigt for os at få alle synsvinkler på problemet, fra de enkelte brugere. (4)

Vi har yderligere, i vores kontakt med hjemmesygeplejersken fra Region Midtjylland, anvendt e-mail. Vi udarbejdede nogle spørgsmål, som blev sendt på e-mail, og vi modtog svarene på e-mail. Dette benyttede vi som metode, da hjemmesygeplejersken har meget omskiftelige arbejdstider, og vi derfor havde svært ved at arrangere et bestemt tidspunkt, vi kunne kontakte hende på.

Fase 3: Analyse og kategorisering.

I fase 3 skal alle resultaterne analyseres, samt kategoriseres. Ved at gøre dette, opnår man et tydeligere billede af problemstillingen, samt brugerens følelser og motivationer. Der bliver indfanget overordnede mønstre, som kan bruges videre i fase 4.

I denne fase tager man udgangspunkt i det nuværende system, og får evt. mulighed for senere hen, at skabe et nyt system, som kan bruges til at opfylde brugerens uudtalte behov.

Vi har i denne fase fundet en omfattende mængde teori, som kan bruges til at analysere vores indsamlede data. Under vores analyse har vores projekt taget en drejning i en retning, vi ikke havde forudset, men som vi arbejder videre på. Vi er i denne fase begyndt at tænke en smule over, hvad man så evt. kan gøre for at afhjælpe problemet, ved hjælp af teori, data og vores egne tanker.

Fase 4: Konceptudvikling og design.

Fase 4 er den kreative fase, og der bliver her arbejdet videre med mønstrene fra fase 3. Disse mønstre er udgangspunktet for det kreative arbejde, og at dette bliver gjort mere konkret. Denne fase ender ud med talrige idéer.

Vi har diskuteret, hvad der kan gøres ved problemet, og har i den forbindelse haft adskillige idéer, og forhørt os om Region Midtjyllands løsning. Fælles for alle løsningsforslag er, et behov for øget fokus på kommunikationen. 

Fase 5: Prototyping og test.

I fase 5 får man mulighed for at lave prototyper af det produkt, man mener kan hjælpe den pågældende brugers uudtalte behov. I denne fase er det vigtigt at inddrage brugerne tidligt, så man kan få den nødvendige feedback, for at gøre processen både billigere og bedre.

Det er ikke muligt for os at udvikle et helt nyt elektronisk redskab, men der er i forvejen et produkt, TSM (tværsektorielle meddelelser), der kan fungere for kommunikationsværktøj mellem sektorerne. Ambulatoriet har endnu ikke mulighed for at benytte TSM, da dette ikke er sat op endnu. Vi mener at der skal mere fokus på kommunikationen blandt sektorerne, da det største problem virker til at udspringe herfra.

Her er vores overordnede forslag til en 4-trins model, der skaber kontinuitet i kommunikationen:

1.0 Ambulatoriet indkalder - udsender TSM

• Indkaldelsen til ambulatoriet indsendes til både borgeren og primærsektoren, hvorunder borgeren indgår (borgeren skal give samtykke til at primærsektoren informeres i henhold til Kapitel 9, §41 i sundhedsloven). (16)

2.0 Primærsektoren responderer på indkaldelsen

• Primærsektoren besvarer TSM, med information, der vedrører aspekter borgeren ønsker drøftet ved samtalen, samt habitus og sociale, kulturelle og økonomiske kapitaler - godkendt af borgeren.

3.0 Ambulatoriet responderer

• Ambulatoriet strukturerer samtalen med borgeren ud fra tilsendte TSM. De responderer på denne efter samtalen/interviewet med borgeren. Heri informeres om: sygeplejefaglige mål. samtalens hovedpunkter, kostændringer/kostplan, medicinændringer og lignende sygeplejefaglige problematikker.

4.0 Primærsektoren reagerer

• Primærsektoren reagerer på anvisningerne og målene, samt tager en opfølgende samtale med patienten, for at sikre tvivlsspørgsmål. 

(3)