Vi havde først i forløbet, 17. marts, et interview med hjemmesygeplejersken, som svarede på spørgsmålene i vores semistrukturerede kvalitative interview vedrørende hendes synspunkter i forhold til problematikken. Interviewet har vi, ligesom det forrige interview, analyseret ud fra Steinar Kvales ‘tre tolkningsniveauer’; selvforståelse, common-sense og teoretisk tolkning. Dette gør vi for at få en bredere forståelse af den interviewede.
Hvad er dine muligheder for at videregive informationer til ambulatoriet? Jamen jeg kan ringe til ambulatoriet i deres telefontid, eller også kan jeg jo selv sætte mig og skrive noget, at sende med (patienten).
(9)
Og de fleste patienter, kan du videregive mundtlig information til dem, som de skal sige videre til ambulatoriet? Jaeh, det er forskelligt. Nogle af dem ville måske godt kunne videregive noget af det, men jeg tror ikke at det vil være det hele de vil kunne videregive. Det er jo de ældre borgere, og igen, det er jo at sætte dem i en træls situation, når de kommer ind i et ambulatorie, hvor de sådan måske er nervøse, og så er det ikke sikkert, at får spurgt om det de gerne vil.
Hvilke kompetencer synes du i skal have, i forhold til at implementere et nyt elektronisk program - og kræver det noget ekstra uddannelse? Altså selvfølgelig skal man, hvis man, hvis laver et nyt system, uanset om man udvider det eksisterende eller laver et helt nyt et, vil det kræve en eller anden form for information … eller det kan jo være at, det er nødvendigt med et kursus og man sidder og afprøver det sammen med dem på kurset. Jeg tænker ikke, at det kræver det helt vilde. Det har der i hvert fald ikke været, de andre gange, der er blevet lavet noget nyt. I de nye ting har vi ikke fået særlig meget oplæring i, det finder vi lidt selv ud af.
Hvilke barrierer og hvilken modstand tænker du der kan komme? Jamen det er jo nok at få det først udbredt og så derefter få alle til at forstå det og få det brugt. Der vil være en udfordring, hvis at det kun var noget jeg kunne gøre på en computer inde på kontoret. Så ville jeg ikke kunne gøre det hundrede procent sammen med borgeren, hvis der var en der gerne ville være med i det der, så ville jeg jo ikke kunne gøre det, hvis det var inde på mit kontor det skulle gøres. Så der kunne være en eller anden udfordring i forhold til IT’en, om det er noget der kunne være på vores Ipads. Det kan også være en barriere at der måske mangler tid til noget inde på ambulatoriet. Men på den anden side, kan jeg også se, at vi bruger langt flere ressourcer på det bagefter, nu når vi ikke har den mulighed. I det store billede tror jeg at vi vil spare tid på det.
Selvforståelse
Diabetessygeplejersken fortæller om, hvilke problematikker hun ser i forhold til at implementere nye elektroniske værktøjer i primærsektoren - set i forhold til forbedring af kommunikationsvejen mellem ambulatoriet og hjemmesygeplejersken. Derudover nævner hun, hvilke positive konsekvenser hun forestiller sig at et nyt eller forbedret IT-redskab vil resultere i.
Common-sense
Diabetessygeplejersken taler ud fra sin egen synsvinkel på problemet. Hun virker til at opleve problematikken som omfattende og tidskrævende. Hun fortæller ydermere om sit ønske om at få et program, de kan bruge på deres iPads.
Teoretisk tolkning
Vores problematik omfatter kommunikationen mellem primær- og sekundærsektoren. Til dette har vi læst en særdeles relevant artikel i “Sygeplejersken”, ”Dokumentation kan udvikle praksis”. Denne omhandler sygeplejefaglig dokumentationspraksis.
De nævner i artiklen, at der er manglende ejerskab til redskaberne, fordi de kommer udefra, der er for mange, og de ændres hele tiden. Dette nævner Line, vores kontaktperson, også som et stort problem, og at man mange gange, lærer af de andre hjemmesygeplejersker, hvordan man skal bruge det. I artiklen er der en sygeplejerske der bruger ordene: ”learning by doing”, da de synes at oplæring i eller introduktion til afsnittets dokumentationspraksis generelt er præget af tilfældigheder, dette nævner Line også: ”I de nye ting har vi ikke fået særlig meget oplæring i, det finder vi lidt selv ud af”.
En anden barriere er tiden, da den manglende tid medvirker til, at sygeplejerskeren ofte står i et dilemma, der handler om på den ene side at være en god kollega og blive hurtigt færdig, og på den anden side at leve op til ansvaret om at dokumentere relevante data. Line fortæller samtidig, at hun ikke har tid til at sidde og dokumentere på sin iPad, da hun har et stramt skema, der skal følges. På grund af tiden, er den tætte patientkontakt og den nære omsorg, samt grundlæggende sygepleje, nemmest at nedprioritere, da det generelt ikke prioriteres som det vigtigste at nå i afdelingernes daglige praksis.
Det ender alt sammen ud i, at sygeplejerskerne bliver usikre på, hvad der egentlig forventes af dem, og hvilke krav der er til dem i forhold til, hvilke data der skal dokumenteres. De oplever det som både tidsrøvende, rodet og usystematisk og forklarer det med, at arbejdsrutiner ikke ændres i takt med nye tiltag.
Line nævner også, at det ville være en udfordring, hvis borgeren selv gerne vil være med til at skrive til ambulatoriet. Dette vil hun ikke kunne gøre fuldt ud sammen med borgeren, men nævner så, at det kunne være smart, hvis der blev oprettet et elektronisk system, så hun sammen med borgeren, kunne skrive de noter, der ville være relevante for det kommende besøg og dernæst sende informationerne til ambulatoriet. Hvis borgeren skulle have glemt noterne, ville ambulatoriet derfor have de noter, som hjemmesygeplejersken i samarbejde med borgeren, havde skrevet ned.
(13)
Kommunikationsteori
Skriftlig, som såvel mundtlig kommunikation mellem faggrupper udgør vigtige forudsætninger for, at der er mulighed for at opretholde en god kvalitet i den pleje og behandling, som bliver tilbudt til det nødstedte menneske. Når denne kommunikation brister, kan det i nogle tilfælde få fatale følger.
Lektor ved sygeplejerskeuddannelsen, Kim Jørgensen påpeger, at sundhedspersonalet er blevet mere opmærksomme på at udvikle kommunikationen mellem sektorerne - især den elektroniske vej. Dog på grund af den haltende udvikling i forhold til vores problemstilling, er det ikke alle der har mulighed for at bistå denne videreudvikling indenfor sundhedsvæsnet. Kommunikationen inden for sundhedsvæsenet får en større opmærksomhed fra politikerne og dets ledere. Det at have indflydelse på eget liv, ret til pleje og behandling, samt blive mødt med respekt og åbent sind, er noget politikere og ledere fremhæver, da skal gøre sig gældende i det danske sundhedsvæsen.
Den elektroniske kommunikation er dags dato mellem ambulatoriet og hjemmesygepleje, ikke optimal, da det kun er den ene part, der har programmet TSM til rådighed. Ambulatoriet har fået den besked, at TSM vil stå til deres rådighed indenfor den nærmeste fremtid.
Problematikken omkring kommunikation, mellem disse sektorer, kom blandt andet til syne hos vores tildelte borger, i form af, at hjemmesygeplejersken ikke vidste, at borgeren skulle på ambulatoriet. Brevet omkring indkaldelsen bliver kun sendt til borgeren, og ikke til hjemmesygeplejen. Efter dette besøg blev der ændret i borgerens insulindosering, men grundet fejlkommunikation, blev insulindosisen ikke ændret og borgeren havde fået den tidligere oprindelige dosering i 5 dage, frem for den rette dosering, som ville være det bedste for borgerens velbefindende.
(14)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar