Diabetes Mellitus

Mandag 31. marts 2014

Diabetes er et mindre fysiologisk underemne til vores problemstilling - idet problemstillingen omhandler informationsudveksling i sektorovergangen for sundhedsprofessionelle, når den ældre type 2 diabetes patient behandles i både primær- og sekundærsektoren. For at belyse aktualiteten i problemstillingen, samt vigtigheden af den korrekte behandling, er det væsentligt at have kendskab til grundlæggende viden vedrørende sygdommen diabetes mellitus.

(11, p. 416-18)

Type 1 diabetes skyldes i fleste tilfælde et defekt gen, som er arveligt. Etnicitet, social kapacitet og miljø, er faktorer som har betydning for om man udvikler type 2 diabetes. Den største faktor for udviklingen af type 2 diabetes er fedme(reference). 80% af alle type 2 diabetikere er overvægtige på diagnosetidspunktet.

Symptomer på type 2 diabetes er ofte svage eller manglende, hvis der skulle optræde symptomer skyldes det hyperglykæmi:

• Polydipsi (tørst) 
• Polyuri (store hyppige diureser) 
• Glukosuri (glukose i urinen) 
• Ketonuri (ketonstoffer i urinen) 
• Fatigue (træthed) 
• Dehydrering 
• Ketoacidose (frigivelse af frie fedtsyrer --> øget fedtforbrænding --> øget dannelse af ketonstoffer --> syrer, der kan medføre ketodacidose) 
• Kvalme og opkastning 
• Kussmauls respiration (vedvarende, dybe, og sukkende vejrtrækninger med normal eller øget frekvens) 

Det er vigtigt at medregne kostens indflydelse på sygdomsforløbet - for at forebygge en svingende blodglukose. En sund kost, der resulterer i et jævnt blodglukoseniveau, er en passende sammensætning af fuldkornsprodukter og grønsager, da det dæmper blodglukosens udsving. I fuldkorn findes der polysakkarider, som er langsomt absorberende - modsat kulhydrater, der hurtigt absorberes og resulterer i en hurtig stigning i blodglukoseniveauet. 

(12, p. 248)

Ved diabetes kan der optræde forskellige følgesygdomme og komplikationer, nogen kan komme akut, og andre kan komme efter mange år, de sendiabetiske komplikationer. De sendiabetiske komplikationer inddeles i makroangiopatiske og mikroangiopatiske komplikationer:

• De makroangiopatiske komplikationer (skader på de store kar) er aterosklerose (åreforkalkning) i hjerte, hjerne, ben og fødder à dette kan fører til dannelse af tromber.
• Mikroangiopatiske komplikationer (skader på de små kar) rammer retina, glomeruli og perifere nerver.
• Risiko for nedsat sårheling.
• Coma diabeticum.

Når type 2 diabetes opdages kræver det en livsstilsændring i form af blandt andet kostændring, motion og eventuelt modtage en farmakologisk behandling i form af antidiabetika og insulin. Herved øges insulinfølsomheden i cellerne, samt sikre en jævn blodglukose. 

(11, p. 416-18)