Hjemmearbejdsdag

Fredag 28. Marts 2014



Vi valgte i går at fordele opgaverne mellem os, da vi er begyndt at være lidt under tidspres. Vi valgte i den forbindelse at arbejde hjemmefra - aftalen er blot, at hver især skal have deres opgaver færdige til mandag, så vi er klar til at have vores dobbeltvejledning.

God weekend!



4. vejledning med AND

Torsdag 27. marts 2014


I dag gik turen til Hjørring, hvor vi skulle op og have 4. vejledningsmøde med AND. Vi aftalte, at vi videre skulle fokusere på nogle forskellige teorier:

Teori:
  • Holdninger – følelser, viden og adfærd (produkt).
  • Samarbejdsprocesser/ændringsprocesser.
  • Lovstof à Den Danske Kvalitetsmodel.

Ydermere skulle vi fokusere på: 
  • Teori, metode og proces.
  • Innovationsslangen.
  • Læringsudbyttet
  • Gøre bloggen mere overskuelig for nye personer.

Derudover fik vi lavet vores kommunikationsøvelse færdig (som kan ses på billedet), og uddelegeret manglende arbejdsopgaver.

Analyse af interview

Onsdag 26. marts 2014

Dagen i dag er som helhed gået med at se og analysere interviewene. Da dette tager rigtig lang tid kunne vi ikke nå alle tre interviews, men må tage og kigge på det sidste imorgen.
Vi har læst op på Steinar Kvales interviewanalyse (selvforståelse, common sense, teoretisk tolkning) og har analyseret ud fra dele af dette. 
Da Alba stadig ikke er på toppen, var gruppearbejdet igen hjemme hos Helena, hvor vi spiste sandwich, pepsi max og slik !
(9)

Syge Alba

Tirsdag 25. marts 2014

Der blev ændret i planen for i dag, da Helenas hund ikke har det så godt, og gruppearbejdet blev derfor flyttet hjem til hende.
Vi har fået lavet lidt om i bloggen, og har fundet en artikel i den nyeste udgave af 'Sygeplejersken' og set på Knud Illeris læringstrekant, som vi har siddet lidt med. Derudover har vi fået varm kakao og chokoladekage.
Planen for i morgen er at få set og analyseret vores interviews, således at vi kan få et '' ved noget.

Ny drejning af problemstilling

Tirsdag 25. marts 2014

Ved hjælp af interviews med henholdsvis primær- og sekundær sektor, har vi nu fået en større og bedre indsigt i vores tildelte problemstilling.
Vores problemstilling har taget en anden drejning end forventet, da vi har fået kendskab til at programmet TSM eksisterer, og netop er et redskab man kun bruge til udveksling af informationer imellem primær- og sekundærsektor. Det er derfor ikke fordi, at der ikke er et redskab til rådighed af udveksling af informationer, men fordi, at alle ikke har mulighed for at benytte dette redskab, på grund af haltende udvikling. 

Vi har derudover taget kontakt til en hjemmesygeplejerske i Region Midtjylland, da de i Region Midtjylland har et forholdsvis nyt redskab de benytter sig af til at kommunikere med igennem sektorerne. Vi afventer nu svar på nogle spørgsmål vi har tilsendt hende.