Gruppepsykologi

Fredag 21. marts 2014

Kapitel 1: Gruppepsykologi




Den åbne systemmodel skelner mellem grundlaget for hvad der sker i gruppen (input), det der foregår i selve gruppen (proces) og resultatet (output). Som det ses på modellen, står de forskellige elementer i relation til hinanden og resultatet af én gruppeproces vil få indvirkning på "nye". Gennemfører man f.eks. et gruppearbejde der fungerer godt, og der kommer noget positiv feedback (output) ud af det, vil man automatisk tage disse gode erfaringer med til et nyt og andet arbejde (input).
(8)

Input →

• Situationskarakteristika: Dette punkt gør sig gældende i ethvert gruppearbejde. Det er her man skal gøre sig klart, hvor man vil sidde og skrive sin opgave, da omgivelserne har stor betydning for ens koncentrationsevne. Samtidigt er opgavetypen et centralt omdrejningspunkt. Hvis opgaven er reel og har betydning, vil gruppen engagere sig mere, end hvis opgaven blot er en konstrueret problemstilling, som er ment som en øvelse.

• Personkarakteristika: Dette drejer sig om det enkelte medlem i gruppen og den personlighed han eller hun vil bidrage med til det kommende gruppearbejde. Det er vigtigt at finde ud af hvad den enkelte i gruppen står for, så man kan udnytte den samlede kompetence i gruppen.

Proces →

• Gruppestruktur: Gruppestrukturen er den relation der bliver skabt til hinanden i gruppen, i løbet af processen. Relationerne opbygges over tiden ud fra de forskellige roller medlemmerne har og vil udvikle.

• Gruppeproces: Det er her samspillet i gruppen kommer til syne. Den fortæller noget om, hvordan hvert enkelt medlem fungerer i forhold til de resterende. På både godt og ondt. Et vigtigt aspekt i processen er social facilitering , som indebærer at man deltager i en gruppe sammen med andre og at det påvirker ens adfærd, da man ofte vil præstere bedre ved at arbejde hårdere og grundigere, fordi ens arbejde er under vurdering hele tiden.

Output →

• Effekter: Det er her man går ind og vurderer hvad hver enkelt medlem i gruppen har bidraget med i gruppen og hele processen som en helhed.


Kapitel 5: Kommunikation i og mellem grupper 

• God kommunikation: Det at kunne kommunikere klart og hensigtsmæssigt er af stor betydning for hvordan det sociale samspil i gruppen vil udvikle sig.

• Personlig væremåde: Den måde vi optræder på, spiller en stor rolle for kommunikationen og det sociale klima i en gruppe. Der er meget vi som enkeltpersoner kan gøre for at påvirke klimaet i en gruppe og bidrage til mere positiv kommunikation. F.eks. ved at omtale det andre i gruppen siger eller gør på en positiv måde eller rose når der er mulighed for det. Dette er med til at skabe et godt grundlag for, at alle i en gruppe føler sig trygge til at kunne deltage aktivt.

• Aggressivitet og ironi: Nogle gruppedeltagere bruger ironi som et dække for en mulig irritabilitet eller vrede over et andet gruppemedlem. Ironien bliver brugt til at latterliggøre det enkelte gruppemedlem.

• At holde sig til sagen: Når der bliver diskuteret i gruppen, bør man være sagsorienterede og ikke personorienterede. Det er egne og andres meninger vi skal forholde os til, og ikke hvilke personer de er.

• At lytte til andre: Vi kan øve os selv i at blive bedre lyttere. Ved at lave korte sammendrag af det andre har sagt, inden vi fremlægger vores eget bidrag, "tvinger" vi os selv til at høre efter. Det er dog ikke mange der er gode til at høre efter.

• Udvikling gennem meningsudveksling: Man kan ikke undgå, at der er forskellige meninger i en gruppe, men dette er nødvendigvis ikke negativt, da det kan skabe et godt grundlag for en god udvikling i gruppen.

• At respektere andres værdistandpunkter: Her drejer det sig om, at dele synspunkter med andre og stille opklarende spørgsmål, end at forsøge at overbevise andre om at man selv har ret, mens andre tager fejl. Respekt er et vigtigt nøgleord for at en gruppe kan skabe et godt klima og skabe et godt tillidsforhold.

• At vise gruppedisciplin: Gruppedisciplin kommer til udtryk igennem de grundregler der bliver udarbejdet i samråd med gruppen omkring kommunikation. F.eks. en forventnings- og samarbejdsaftale.
                                                                                                                                                                                                                                          (8)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar