Torsdag 20. marts 2014
Sygeplejeprocessen er enhver sygeplejerskes vigtigste redskab, da det benyttes til at sikre hver borger det bedst mulige forløb. Men hvad sker der når kommunikationen mellem sektorerne ikke er fyldestgørende? Mere interesseret i denne spændende problematik, så tryk på linket her under.
(5, 6, 7)
Sygeplejeprocessen bruges til at anskueliggøre borgerens problematikker, på en måde så man kommer hele vejen rundt om den enkelte. Sygeplejeprocessen består af faserne dataindsamling, problem, mål, sygeplejehandlinger og evaluering.
Når der ikke er tilstrækkelig kommunikation mellem primær- og sekundærsektoren afbrydes denne proces, hvilket resulterer i at patienten i større eller mindre omfang gøres sårbar. For ambulatoriet kan dette fremtræde i form af mangelfuld dataindsamling, da de sekundære data, som primærsektoren har om den ressourcesvage borger, let bliver tabt i overgangen.
Grundlaget for at forstå borgerens situation forsvinder, hvis ikke man kender dennes habitus; helbredstilstand (fysisk, psykisk, socialt, åndelig/eksistentielt), oplevelser, reaktioner og andre personlige oplysninger. På ambulatoriets 45minutters konsultationer (30 min med sygeplejerske, 15 min med læge) vil de objektive data på ambulatoriet få overhængende betydning, frem for det subjektive – afhængigt af patientens ressourcer. På ambulatoriet opstilles eventuelt specifikke mål (efter SMART-modellen), hvis disse ikke videreformidles til primærsektoren, men kun til borgeren, afhænger validiteten af målet af den enkelte borgers ressourcer. Hermed bliver formativ (løbende kontinuerlig) evaluering svær at udføre mellem instanserne; tolkning af signaler, nye data, opprioriteringer og medicinændringer, der løbende vurderes i samarbejde med personalet i begge sektorer. (5, p. 86) I værste fald, f.eks. ved medicinændringer, kan disse samarbejdsbrud resultere i utilsigtede hændelser (UTH).
Dansk patient sikkerheds database (DPSD) definerer UTH således:
Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler.(6)
Lige præcis i denne uge (mandag den 17-03-14 – fredag den 21-03-14) er der ekstra fokus på registrering af utilsigtede hændelser i sektorovergangen – Kom sikkert frem og tilbage. Med kampagnen skal UTH i højere grad registreres, men forståelsen skal også uddybes ”Et andet vigtigt element i kampagnen er, at få mulighed for, at komme på besøg i "den anden sektor" og dermed bedre kunne forstå hvad hinanden og borgerene har brug for, for at et forløb bliver sikkert og godt.”. Dette bliver spændende at se opfølgeren på.(7)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar